Privat flexleasing

Privat flexleasing

 

Det bedste ved finansiel leasing er, at det giver dig samme frihed, som hvis du havde købt bilen. Du er ikke underlagt et begrænset kilometerantal, du har færre penge bundet i bilen og du skal ikke betale for eventuelle skader ved leasingaftalens ophør. I Danmark er der mange penge at spare, da finansiel leasing tager udgangspunkt i bilens pris uden registreringsafgift. Dette betyder en typisk årlig afskrivning på mellem 15-25 % af bilens pris u/afgift (udbetalingen), hvilket er væsentligt billigere end en tilsvarende afskrivning på en bil med dansk afgift, med 150% registreringsafgift og 25% moms.

Registreringsafgiften for den leasede bil bliver udregnet efter gældende markedspriser. Den vurderede afgift betales månedsvis over leasingkontraktens periode, så vores kunder opnår lavere kapitalbinding i et køretøj. Registreringsafgiften på brugte biler er 0,5% af bilens totale vurderede registreringsafgift pr. måned, hvis bilen er ældre end 36 måneder, 1% pr. måned hvis bilens alder er mellem 4 og 36 måneder og 2% hvis bilen er 0-3 måneder gammel. Dette betyder, at der ligger en fordel i, at foretrække biler der er over 36 måneder således, at man slipper med den lave afgiftbetaling.